Bæredygtighed og ejendomsinvesteringer: Fremtiden for Danmarks byggesektor

EU og Folketinget har introduceret nye regler, der fremmer bæredygtigt byggeri i ejendomsbranchen og byggesektoren, som har ledt til en stigning i interessen for bæredygtigt byggeri blandt rådgivere, investorer og långivere. Antallet af specialister inden for bæredygtighed er vokset markant, hvilket tydeligt vises i det øgede antal projekter, der opnår DGNB-certificatet for bæredygtige ejendomme.

Lovgivningen fra både EU og Folketinget fokuserer på lavere energiforbrug, bedre isolering og lavere CO2-belastning i byggefasen. Større virksomheder implementerer nu mål om energiforbrug og klimabelastning i deres forretningsstrategi, og der er en stigende popularitet af flerbrugerhuse og kontorhoteller på grund af deres fokus på bæredygtighed.

Bæredygtige ejendomme har vist sig at have mange fordele, inklusiv højere leje, lavere tomgang og bedre værdibevarelse sammenlignet med konventionelle lokaler. Investorer og lejere efterspørger i stigende grad bæredygtighedscertificeringer, og restaurering af gamle bygninger er vist sig at være bedre for klimaet end nybyggeri på grund af mindre CO2-udledning. Renoveringer af eksisterende bygninger er nu et specialområde for virksomheder, der ønsker at gøre en forskel.

Bygge- og ejendomssektoren står for ca. 40% af Danmarks samlede CO2-udledning, hvilket har gjort bæredygtighed til en strategisk topprioritet for mange aktører i branchen. Pensionskasser og store investorer lægger stor vægt på bæredygtighedscertificeringer, mens mindre investorer endnu ikke har samme fokus.

Nye EU-regler kræver, at finansvirksomheder redegør for deres udlån baseret på bæredygtighedskriterier og klimaaftryk. Investorer, der ikke har fokus på bæredygtighed, risikerer at få mindre attraktive lån, lavere lejeindtægter og potentielt værditab på deres aktiver.

Danmark har høje grønne ambitioner, men der er stadig behov for energirenoveringer og forbedringer af bygningsmassen for at reducere CO2-udledningen. Den grønne udfordring handler ikke kun om energirenoveringer, men også om at skabe fysiske rammer for grøn energi og adressere bredere udfordringer for øget bæredygtighed og klimatilpasning.

Enklere og mere forståelig lovgivning er nødvendig for at fremme den grønne dagsorden. Forbedringer i denne retning kunne omfatte direkte økonomiske fordele, lettere og hurtigere gennemførelse af forbedringer, mere gennemsigtige og effektive offentlige støtteordninger samt plads til nytænkning og eksperimenter.

I dagens ejendomsverden er bæredygtighed, ESG og klimaaftryk centrale emner. Det er blevet en strategisk prioritet for alle aktører i ejendomsbranchen på grund af sektorens store energiforbrug og CO2-udledning.

Bæredygtighed og klimaaftryk er en del af den samlede indsats med samfundsansvar (ESG) hos mange virksomheder. Ved nybyggeri anvendes værktøjer som livscyklusanalyser (LCA) for at vurdere det samlede CO2-aftryk af byggematerialer og integrere bæredygtige løsninger.

Investorer uden fokus på bæredygtighed risikerer at have "stranded assets" uden en dokumenteret ESG-profil og risikerer dårligere lånevilkår og lavere salgspriser. I sidste ende er det tydeligt, at bæredygtighed er kommet for at blive i ejendomsbranchen, og dem der ikke følger med, risikerer at blive tilbage.