Afkast

Opdateret dato: 3. oktober 2024 | Skrevet af: Leonora Jensen
Afkast
Afkast er som at plante en kaffebusk på en skråning, hvor solen rammer rigtigt, og jorden er rig. Du lægger noget i, og du venter. Du ved, at det tager tid, men du håber, at din busk vil vokse, bære frugt og give dig mere tilbage, end du har givet den. På ejendomsmarkedet er afkastet ligesom høsten fra den busk – det er det udbytte, du får ud af en investering, efter du har passet og plejet den.

Når du køber en ejendom, lægger du dine penge som frø i jorden. Afkastet kan komme på flere måder. Måske stiger ejendommens værdi over tid, som når en mark langsomt bliver mere frugtbar. Eller måske får du løbende lejeindtægter, som en vedvarende høst, der hvert år giver dig noget tilbage. Afkastet måles i, hvor meget du får ud af din investering sammenlignet med, hvad du har lagt i den.

Forestil dig, at du køber et lille hus til to millioner kroner. Du lejer det ud og modtager 120.000 kroner om året i leje. Når du har trukket udgifterne fra – vedligeholdelse, forsikring, skatter – har du 90.000 kroner tilbage. Det er dit nettoafkast. Hvis huset senere stiger til 2,5 millioner kroner, har du også en gevinst i form af værdistigning. Du har høstet både lejeindtægter og en kapitalgevinst.

Men ligesom med en mark, der afhænger af regnen, skal du tænke på risiko. Cap rate, eller kapitaliseringsraten, er en måde at beregne, hvor meget afkast du kan forvente i forhold til ejendommens pris. En høj cap rate kan give dig en stor høst, men det betyder også ofte større risiko. Er markedet usikkert, som en tørkesæson, kan dit afkast svinde ind, hvis priserne falder, eller hvis lejerne forsvinder.

Beliggenheden spiller også en vigtig rolle i dit afkast. Hvis din ejendom er som en mark i frugtbar jord, vil den sandsynligvis stige i værdi og give et bedre afkast. Men ligger den i et område, hvor intet gror, kan det blive en kamp at få den til at bære frugt. Du må derfor vurdere risikoen nøje, før du beslutter, hvor du vil så dine penge.